Præsentation

PRÆSENTATION AF TINE LAULUND HANSEN

Jeg er uddannet massør og bevægelsespædagog på Gotvedinstituttet, Frederiksberg i 1995.


Gotvedbevægelse er en tidsløs bevægelsesform, da udgangspunktet er den naturlige og frie bevægelse. Det er en funktionel bevægelsesform, og der vil altid tages hensyn til hver enkelt deltager. Det er ikke en gymnastikform, som man nødvendigvis kommer til at se godt ud af, men til gengæld er målet, at det skal føles rart og dejligt at være i sin krop. Gotvedbevægelse er for alle og går aldrig af mode.


I 2003 blev jeg færdig med Gøsselkurset (Astrid Gøssel/Lotte Kærså) og har lige siden lavet rytmik og afrikansk dans for børn i alle aldre hos dagplejere, i børnehaver, i skoler, på børnebiblioteker mv. Gøssel henvender sig primært til børn og tager udgangspunkt i barnets egne bevægelser og motoriske udvikling. Glæde og den frie bevægelse sammen med musik og leg er det primære indhold i Gøsselgymnastik.


Jeg har i mange år arbejdet som voksenunderviser på forskellige aftenskoler på Lolland/Falster og gennem årene undervist hundredvis af voksne og ældre i Gotvedbevægelse. Jeg har blandt andet undervist på en sommerlejr gennem nogle år, hvor undervisningen foregår i naturen.                                                         

Desuden har jeg undervist varmvandsgymnastik i Svømmecenter Falster i en årrække. Det varme vand er smertelindrende for slidte led og spændte muskler mv. og er derfor populær hos mange med kroniske lidelser eller i det hele taget som en dejlig og anderledes træningsform.


Efter en rejse på 3 måneder i Vestafrika, begyndte jeg at danse afrikansk dans og var bl.a.på en måneds danse- og trommeworkshop i Guinea og var efterfølgende med i en dansegruppe i Kbh. Derudover har jeg danset på diverse kurser og har altid været meget tiltrukket af denne kraftfulde, energiske og livsglade dans.


Derudover har jeg været vidt omkring:


Jeg har:


- arbejdet med udviklingshæmmede børn i fysioterapeutstillinger.

- lavet pausegymanstik på virksomheder på Lolland.

- været med i Børnekulturrådet i Nykøbing Falster i 2 år.

- har været aktiv i bestyrelsen for de udddannede Bevægelselsespædagoger fra Gotvedskolen siden 2000

- været børnehaveklasseleder på Ejegodskolen 4 mdr. i et vikariat.

- været ansat i Guldborgsund Rehabilitering som Bevægelsespædagog 32 timer om ugen i 7 år, hvor  jeg har varetaget vedligeholdelses- og genoptræning af primært ældre borgere.

- er pt. ansat på Fanefjordcentret som bevægelsesagent 30 t./ugentligt., hvor jeg laver forskellige bevægelsestiltag med beboere på centret og i nærområdet.

- er timelønnet lærer på Højskolen i Marielyst, hvor jeg har morgengymnastik 3 x om ugen og enkelte undervisningsdage i bevægelse i løbet af året. Har desuden aftenvagter på Højskolen.


Kontakt mig for nærmere information på 4096 6513 / tine@kropogdans.dk